Blog

24-01-2020

Frisk luft er en af de vigtigste gaver vi kan give vores børn i fødselsgave. Men ikke nok med det - frisk luft er et basalt behov for at kunne leve et langt liv, udvikle os og være velfungerende.

Jeg ved, af personlig erfaring, at mit helbred er belastet af at være vokset op i et røg - og pesticidfyldt miljø, i det begge mine forældre var rygere og min far, som uddannet drivhusgartner arbejdede med pesticider hele sit arbejdsliv. 

De døde da også begge da de var først i 50 erne, til stor sorg for os der kendte og elskede dem.

Men hvorfor valgte de som de gjorde?

Se det er et spørgsmål jeg aldrig kan få svar på, eftersom de ikke kan svare for sig selv - jeg kan kun gætte !.

Hvad jeg derimod kan svare på er - hvorfor er jeg ikke selv gået i deres fodspor?

Jeg begyndte med at ryge som 4 - årig og stoppede igen ca. 4 sekunder senere !!!

Min far tilbød mig et sug af sin cigaret, efter at jeg havde klaget over at det stank forfærdeligt. Umiddelbart er der ingen logik i, at jeg tvivlrådig accepterede tilbuddet, men i det øjeblik jeg havde taget et sug af cigaretten, og mærkede VIRKNINGEN i min mund, hals og lunger og derfor begyndte at hoste kraftigt og fik vand i øjnene, da besluttede jeg, at jeg aldrig nogensinde selv ville begynde at ryge.

Det løfte til mig selv - noget jeg højlydt gav udtryk for til min far - har jeg holdt, og jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg aldrig nogensinde vil begynde at ryge (igen!).

JEG HADER TOBAKSRØG.

JEG ELSKER FRISK LUFT. 

Man kan sige, at det var dybt uansvarligt af min far at tilbyde mig at prøve, og jeg kender ikke hans begrundelse for at have gjort det, men hvad jeg måske prøver at sige med min historie, er, at hvis nu jeg senere havde stået med en flok jævnaldrende rygere, som havde tilbudt mig at prøve at ryge. Hvem ved om jeg da, havde reageret på samme fornuftige måde. Det kan jeg jo ikke sige med sikkerhed.

Jeg mener at det er livsnødvendigt at både voksne og børn lærer, at årsag og virkning hænger uløseligt sammen. For et eller andet sted er der noget som er gået riv rav ruskende galt for menneskeheden.

F.eks. at tro at de mange tons pesticider som sprøjtes ud over afgrøderne rundt om hvor vi bor, ikke har indflydelse på vores helbred og livskvalitet, tyder på at nogens sanser er blevet ødelagte.

Og at mange rygere ikke forstår hvor belastende det er for deres eget og alle andres helbred, at de dyrker deres misbrug, tyder på at der er sket en brist et eller andet sted.

Vi skal have meget større fokus på hvilke virkemidler der gør at folk overhovedet begynder at ryge - og dermed forurene os alle i et eller andet omfang.

Jeg er nået dertil at jeg ikke vil leve side om side med rygere mere. Mit helbred har lidt voldsom skade på grund af manges vane med at fylde deres lunger og den luft vi alle er afhængige af, med stinkende, sundhedsskadelige partikler fra tobak.

Jeg vil heller ikke længere finde mig i, at skulle leve med landbrugets forestilling om, at det er nødvendigt at sprede pesticider og gylle i uanede mængder rundt om og i nærheden af hvor jeg bor eller skal opholde mig - i fremtiden.

Jeg er faktisk virkelig træt af alle dem der bliver ved at forsvare deres ret til at forurene mit og alles liv, når fakta er at der længe før de blev født fandtes naturlige måder at leve på.

Jeg mener ikke, at vi skal tilbage til jordhulerne, men der skal skæres kraftigt ned på alle former for forurening - ellers overlever vores oldebørn ikke! 

Og hvem ved, måske er det dig der bliver genfødt, og på egen krop får at mærke hvordan du selv og mange af dine samtidige  misbrugte og ødelagde menneskenes livsbetingelser på denne klode. 

Sandheden er jo, at vi allesammen bare går i andres fodspor, indtil vi en dag vågner op i bevidstheden om at vi handler forkert - eller dør, og så aldrig når til den erkendelse, at vi selv har et medansvar og har ansvar for at ændre livsstil, for vores egen, vores familiers, naboers og menneskehedens velbefindende.

Og de der går forrest i våbenkapløbet er i virkeligheden de der er mest tilbagestående - det ser vi jo med al tydelighed i denne tid.

De må leve med en dyb dødsangst i sig, og de bringer med deres syge indstilling frygt i andre mennesker. En frygt for destruktion, had og tyranni. 

Lad være at dulme den frygt med usunde fyldstoffer. 

Kun ved at forholde os kærligt til egne og alles basale behov kan vi vende den udvikling, som de mest hensynsløse og egoistiske mennesker har skabt fundamentet til. 

Vær i stedet med til at skabe et fundament, som er baseret på ansvar og medansvar, på kærlighed og respekt, selvindsigt og forståelse - og lær at erkende hvad dine og mine basale behov er.

At blive undfanget i kærlighed.

At blive modtaget med åbne arme.

At kunne trække vejret i ren luft.

At næres med sund mad.

At kunne drikke rent vand.

Ingen af os, rig eller fattig, er tjent med at vi ødelægger vores jord ved at misbruge dens resurser for at tjene penge.

Penge ville slet ikke være nødvendige, hvis vi mennesker i tide havde forstået hvad kærlighed er.

Spørgsmålet er hvordan vi alle kan udvikle de nødvendige evner, så vi i tide forstår hvad vi skal gøre anderledes, for ikke at ødelægge alt for os selv og dem vi mener at elske.

Hvis du elsker de børn du har sat i verden - din livspartner, forældre, søskende, venner o.s.v. må du tage dit ansvar for dig selv, og dit medansvar for andres og klodens tilstand seriøst.

Hjerteligts Susanne Holgaard Svendsen.

 

 

 

23-01-2020

Spar på resourcerne - stik fingeren i vandet.

Angiveligt findes der steder i verden, hvor det ikke har regnet i 5 år, hvilket næsten ikke er til at forstå.

I hvert fald er det svært at forstå hvordan man lever under de livsbetingelser.

Ofte tænker jeg, at det jo ikke er fordi der ikke findes vand nok på verdensplan, for andre steder - og med jævne mellemrum, er der til gengæld oversvømmelser - også i Danmark.

Hvordan manøvrer vi som individer, som danske borgere og medmennesker til hele verdens befolkning mellem de to ekstremer?.

Jeg lærte hjemmefra, ikke at overforbruge vand,ved f.eks. at slukke for bruseren når jeg sæber mig ind, og for det rindende vand når jeg børster tænder. Ligesom vi fik skæld ud for at glemme at slukke lyset efter os, når vi forlod vores værelse, for for eksempel, at gå ud i køkkenet og spise aftensmad sammen med den øvrige familie.

Da jeg omkring 2009 begyndte at købe økologisk beklædning, og senere syede hele min gardarobe i økologiske materialer selv, blev jeg samtidig bevidst om hvordan jeg kunne vaske mit tøj på en mere skånsom måde, både for at passe på min hud, det gode tøj og miljøet.

Jeg har siden, kun i korte perioder benyttet en vaskemaskine - og ikke en eneste gang de seneste 6 år.

Nogen vil hævde at vandforbruget ved at vaske sit tøj i hånden er større, men det er ikke sandt med min metode.

Når jeg skal i brusebad, tager det en rum tid før badevandet bliver varmt, og i stedet for at lade det kolde vand løbe direkte ned i afløbet, lægger jeg brusehovedet ned i en balje, som opsamler vandet. 

Deri lægger jeg mit tøj i blød, i den tid jeg skønner er nødvendigt. Nogle gange må jeg tilsætte lidt ekstra varmt vand, og økologisk shampoo, og hvis jeg bruger shampoo, bruger jeg efterfølgende vandet til at skylle ud efter toiletbesøg, eller til rengøring af f.eks. badeværelse, gulv eller trappe.

Når jeg skønner at det ikke er nødvendigt at bruge shampoo, bruger jeg efterfølgende vandet til at vande planter indedørs eller på terassen.

Også vandforbrug i køkkenet er værd at tænke over. F.eks. kan en balje sættes ned i vasken når der skrældes og skylles grøntsager, og det kan følge med ud på komposten, istedet for at belaste systemet.

På den måde genbruges stort set alt mit forbrugsvand, til gavn, ikke blot for mig og naturen, men der er også en gevinst for mine naboer i den ejendom jeg bor i, i form af den økonomiske besparelse et så lavt vandforbrug som muligt er, i det vi deles om den samlede udgift.

I tilgift sparer jeg et medlemskab i en fitnessklub, i det jeg anvender min krop til sundere formål end at løfte jern - hvilket jeg i øvrigt ikke kunne drømme om. 

Til folk som på grund af handicap ikke kan løfte tunge ting, kan man prøve sig frem med mindre baljer.

Sådan noget som trusser og karklude koger jeg engang imellem seperat i en gryde på komfuret, og er der engang imellem en bluse eller nogle strømper som trænger til en grundigere vask, kan det ligeledes koges i en gryde, indkøbt i en genbrugsbutik til formålet: pris 25 kr.

Jeg benytter ALDRIG skyllemiddel, men tilsætter engang imellem et par dråber æterisk, økologisk olie, f.eks. lavendel eller citrus, æble eller kanel.

Og naturligvis bliver tøjet hængt til tørre udendørs - også i vinterhalvåret. Da gælder det om at kunne planlægge og følge lidt med på Dmi, så tøjet ikke ender med at hænge ude en uge - eller have en form for overdækning, da kan det meste tøj tørre på et par dage, uanset vejret.

Sommeren 2018 deltes befolkningen i to grupper. Den ene halvdel var de, som bare var lykkelige over hver eneste dag at vågne op til en strålende varm og solrig dag, og så den del, som jeg hører til, som oplevede det bekymrende, måske fordi vi i vores liv i det hele taget er mere bevidste om såvel sundhed, som klima.

Sådan en sommer, hvor solen varmer hårdt og ubarmhjertigt fra tidlig morgen til sen aften, VAR for meget af "det gode". Og jeg oplevede mange, som var bekymrede over hvad fremtiden vil bringe, og helt konkret hvad der ville ske med vores afgrøder. Den sommer lejede jeg selv et stykke jord i et område, som tidligere har været mose, hvilket betød at min have stod grøn og livsbekræftende, mens alt udenom var så afsvedet af solen, at det lugtede som om det var brændt af ved ild. Det var selvfølgelig bekymrende. Ligeledes er tanken jo, om en eventuel brand under markarbejde, eller på grund af andre ting, vil kunne brede sig til vores boliger. 

Mit næste indlæg på bloggen vil handle om vores fælles resurse - LUFT.

Men til da - STIK FINGEREN I VANDET.

Hjerteligst Susanne Holgaard Svendsen.

 

 

21-01-2020

Mit første input handler om, at jeg igår kunne læse på de danske mediers hjemmesider, at den nuværende regering har besluttet at gå videre med ideen om en broforbindelse over Kattegat, via Samsø, til en pris på omkring 100 milliarder kroner. 

Det er jo en sindssyg pris, for en bro som først vil komme danskerne til gavn om 10-20 år!

Min tanke er, at bliver det ved lov vedtaget at bygge en kattegatforbindelse, til en pris, i omegnen af 100 milliarder kroner, da kan regeringen ikke samtid kalde sig grøn og statsministeren ikke kalde sig for "børnenes statsminister".

At bruge så mange milliarder kroner over en årrække, i stedet for at bruge pengene på at undervise danske børn, unge og voksne i sunde livsvalg og klimaafbalancerende tiltag er intet mindre en vanvittigt.

Alt for mange partier har siden valgkampen gik i gang i foråret, kaldt sig grønne og klimabevidste, men for mig at se, går flertallet i lånte - eller "stjålne" klæder. 

Det er jo super dejligt at der er en stigende bevidsthed om sundhed og bæredygtighed, men så længe det ikke er en gennemgående rød tråd, falder de enkelte partiers tiltag jo til jorden med et kæmpe brag.

Samsø er en ø. Der er stille, selv når turisterne fylder øen, særligt om sommeren. Samsø vil aldrig nogensinde igen opleves som et stille, roligt sted, hvis det ender med at en dobbeltretttet motorvej skal pløje sig midt igennem øen. 

Jeg tror ikke at de der bare overvejer at lave en motorvej over sådan en ø, har den mindste bevidsthed om hvad ro betyder, hvad ren luft betyder, og hvad det vil medføre af gener for de der bor på Samsø, som må antages at bo der, af nogle af ovennævnte grunde. 

Selv den lille by jeg selv bor i, er blevet skåret i to dele af en togbane, for nyligt, hvilket folk nok vænner sig til, men at skære en ø over i to dele, med al den støj og co2 forurening det vil medføre er en tanke kun folk som er ligeglade med såvel danskernes penge, sundhed og vores fælles klodes tilstand kan finde på at gøre til virkelighed.

Desuden vil en sådan bro med al den støj og forureing ligeledes ødelægge fantastisk natur på Sjællandssiden, og skabe øget trafik ved kyst og byer på Jyllandssiden, hvad enten en motorvej pløjer sig gennem landskabet ved Hou eller på Djursland !

Jeg bor tæt på en befærdet hovedvej, ikke med min gode vilje, men på grund af manglede økonomisk formåen. Det er til daglig gene, at lægge ører til støjen,og lunger til co2 udledningen fra de mange biler og lastvogne som kommer gennem byen. 

Jeg kan sagtens forstå at folk ikke har lyst til at bruge så lang tid på transport. For at besøge min nærmeste familie skal jeg selv bevæge mig mellem landsdelenes yderpunkter. På den måde ER lille Danmark noget upraktisk udformet, men måske det er på tide at erkende at vejen er lige så stor en udvikling som det at nå ens mål !!! 👣.

Tænk alvorligt over hvor du sætter dit kryds, hvilke valg du iøvrigt foretager hver eneste dag, når du køber ind og laver mad - eller går i byen og spiser. 

Alle kan vi gøre en forskel, når vi er bevidste om hvilket aftryk vi sætter på jorden, vores fælles samfund, og vi har ALLE den valgmulighed, at forbruge mindre, og når vi forbruger, så gøre det så skånsomt som overhovedet muligt. 

I mit næste indlæg på denne blog vil fortælle lidt mere om hvad jeg i hverdagen selv gør - helt konkret, for at leve sundt og være bæredygtig, og passe bedre på såvel mig selv som alle andre. 

Hjerteligst god aften. 

Susanne Holgaard Svendsen.

,

19-01-2020

Nu er det sådan at jeg har valgt at betale for denne hjemmeside, så jeg vil benytte den til at gøre hvad jeg kan i ord og billeder, for at inspirere til sundere og mere hensynsfulde livsvalg. 

Jeg understreger at indholdet på denne side, tager udgangspunkt i personlige livserfaringer, og at jeg forbeholder mig retten til ikke at tage ansvar for hvordan min viden og erfaring eventuelt bruges af læserne.

Venligst Susanne Holgaard Svendsen.