Kvindeliv - individualitet.

Jeg kalder mig, udover mit navn, og andre "titler", for KVINDE, fordi jeg er født som kvinde, vedkender mig biologisk, fysiologisk, følelsesmæssigt - at være et kvindeligt individ.

Tidligt i mit liv blev jeg, sikkert fordi jeg havde kort hår, engang spurgt, om jeg var en dreng? Det var før jeg udviklede bryster og brede hofter, begyndte at menstruere, og blev bevidst om min krops FANTASTISKE EVNER. Jeg husker at jeg blev ked af det, så fast var min pige-identitet, og i virkeligheden var jeg også ked af at jeg skulle gå rundt med kort hår, men min mor syntes det var mest praktisk. (Og det havde hun i og for sig ret i, bortset fra, at èn af grundene til at jeg idag har langt hår, er, at det varmer så dejligt når det er koldt vejr. Jeg ser det ikke længere som noget der definerer mig som kvinde.) 

Jeg er vokset op i et samfund, domineret af mænd på de poster, hvor beslutninger på alles vegne bliver taget. Dengang i 60erne mødte jeg ingen kvindelige læger og husker at jeg følte mig intimideret over, at den gamle mandlige læge kiggede ned i mine underbukser til skolelæge-konsultationen. I det hele taget føltes det vildt ubehageligt og grænseoverskridende at skulle gå halvnøgen ind foran et vildt fremmed menneske. Men det var der ingen der talte om, og da jeg ikke havde ord til at beskrive hvilken utryghed det medførte, husker jeg ikke at jeg fik talt med de voksne om det. Men vi børn var enige i at det ikke var rart. 

Der er så meget børn forventes at lægge krop til, som voksne ofte selv har glemt at de ikke selv brød sig om, og vi vil så gerne føle os kropsligt frie og ønsker at også vores børn får et naturligt forhold til deres egne kroppe - og nøgenhed - ikke sandt?

Men kropslig og mental frihed handler blandt andet om, SELV at kunne vælge hvor, hvornår, og overfor hvem vi er nøgne, eller giver udtryk for vores inderste følelser.

Som KVINDE har jeg mærket de negative virkninger ved at leve i et mandsdomineret samfund. 

Jeg har kæmpet mig ud af situationer, hvor jeg var underlagt den magt, som er opstået i gamle mænds hoveder for mange, mange år siden. Det værste er næsten, at flere og flere kvinder har overtaget de gamle (døde) mænds livssyn - og magtkultur - helt uden at lægge mærke til det selv. Uanset hvilket biologisk køn vi er født med - eller identificerer os med - handler det mest af alt om hvordan vi formår at forvalte vores liv. Deri ligger dog også hvilke påvirkninger, love m.v., vi er udsat for - og udsætter os selv for. 

Men bare fordi kvinder har fået stemmeret, betyder det ikke at der er findes andre kvinder, som kan tale på mine vegne, lige så lidt som mænd kan.

Bare fordi der angiveligt er flere kvinder end mænd, som idag tager en lægeuddannelse, er det ikke det samme som at de kvinder bliver bedre læger, selvom jeg håber på, at de på grund af deres biologi og kropsbevidsthed vil have øget opmærksomhed på, at vi kvinder på mange områder fungerer anderledes end mænd.

Som kvinde er min krop udformet så jeg kan undfange, ernære og føde et barn - det er jo vildt fantastisk. Der er desuden vist ikke længere nogen tvivl om, at netop den evne vi som kvinder har, skal have de bedst mulige betingelser for at være i balance, og det er hovedsagligt eget ansvar, men det er også noget andre mennesker skal være bevidste om, så vi ikke ender med at bidrage til at ødelægge såvel vores egen, som andres kroppe - og vores muligheder for at give liv. Det gælder jo både kvinder og mænd.

Jeg er glad for, at der de senere år er kommet mere fokus på, at også mænds sundhed eller mangel på samme, har betydning for kvaliteten af sædcellerne og barnets udvikling, og dermed et pars muligheder for at kunne undfange og opfostre et barn.

Der er for mig personligt ingen som helst tvivl om, at mange mænd har levet "over evne", fordi der tidligere ikke var nok fokus på mænds fertilitet og sundhed i forbindelse med undfangelse og arvemateriale. 

Derfor kan jeg da også kun opfordre alle unge mænd til at tænke over hvad de vil med deres liv, og gøre en betydelig indsats på at forbedre deres sundhed generelt. Det indebærer også at undlade at ryge og drikke, indtage stoffer og i det hele at lade være med at misbruge deres kroppes ligeledes fantastiske muligheder og evner. De skal gøre det for deres egen livskvalitet, deres fremtidige livsledsager(e) og selvfølgelig for det eller de børn de ønsker at deltage i skabelsen af. 

Alle fostre og spædbørn skal have de bedste betingelser for at udvikle sig og vokse sig sunde og velafbalancerede, og det er nu engang sådan, at alle mennesker påvirkes af det vi spiser og drikker. Og såvel tobak som alkohol er direkte skadeligt for vores hjerner, og kredsløb, men det er for fed mad også. Ligesom for meget sukker eller kød kan gøre os syge og bringe os i ubalance fysisk som psykisk. 

Jeg finder det også bekymrende med al den psykofarmaka, som læger udskriver til mange børn, unge og yngre voksne - og at de i det hele taget vokser op i et samfund, hvor de der har magten, misbruger denne til at tvinge borgerne til at indtage medicin, eller påvirker dem i så voldsom grad, at de bliver bange for hvad der sker dem, hvis de ikke sluger piller. Istedet skal vi sammen skabe et samfund, hvor der er plads til såvel kvinders, mænds og børns - ja alle individers følsomhed. Det kan vi godt, hvis vi tør vedkende os hvem vi virkelig er, og udvikler viljen til at lære - også om det, som ikke længere ligger først for, men som jeg tror på, at vi alle stadig bærer kimen i os, til at genfinde og lære at kende. Nemlig kontakten til vores egen natur, vores egen menneskelige individuelle natur, og den klode vi bor på og det univers som omgiver os. Men i høj grad også forstå hvor vigtigt det er at erkende og udvikle - og bidrage med vores unikke individuelle evner, både til gavn for os selv og vores medskabninger. Her i vesten går en stor del af livet op i hat og briller, indtil vi en dag står med konsekvenserne af en overfladisk livsstil, og selv skal igang med et enormt detektivarbejde, for at forstå hvem vi er, og hvad meningen med vores liv egentlig er!

Jeg blev vred her til morgen, da jeg i Nyhederne på Dr.dk, hørte en kvindelig læge ( næstformand for læger indenfor almen medicin - Bolette Friderichsen ), give udtryk at det "kan inducere den opfattelse, at p-piller medfører dårligt humør", hver gang at skulle informere en kvinde, som opsøger hende for en snak om p-piller - om muligheden for at pillerne har bivirkninger, som medfører humørsvingninger/depression m.v.!!!

Det er da hendes PLIGT SOM LÆGE, at oplyse sine "kunder" om mulige bivirkninger ved de præparater hun udskriver til dem.

Mange, ikke mindst helt unge mennesker, er ikke så bevidste om hvad forskellige ting, som lægemidler, mad, drikke, rygning  m.v. gør ved deres kroppe og sind. Men det skyldes jo i høj grad den industri, de læger, og den kultur der stadig hersker i Dk, at så længe de unge bare "hænger i, følger strømmen, uddanner sig, er dygtige, så skal det nok gå dem godt".......bare de får et arbejde og kan forsørge sig selv, så er det egentlig ligegyldigt HVAD de tjener penge ved!!!???. Det er langt fra ligegyldigt hvad vi arbejder med - og tjener penge ved.

Og det er PISSE HAMRENDE UGODT, når en såkaldt "veluddannet" person, med den autoritet vedkommende tillægges fra politisk hold, IKKE HJÆLPER sine kunder/patienter til at forebygge, forstå og gøre det bedst mulige for sig selv, og andre mennesker.!! Efter min mening skal det være enhver behandlers eller læges fornemmeste opgave. OG det bider sig selv i halen, når forventnigen til unge menneskers indsats er, at de skal opfylde det eksisterende erhvervslivs behov for at tjene penge på ofte usunde produkter og tiltag, som mest er skabt FOR at tjene penge - helt uden hensyn til etik og sundhed, klima og individers reelle behov.

I følge en undersøgelse, som DR har fået lavet af Opinion, spørges 3 ud af 5 ikke om deres mentale tilstand, humør m.v. i forbindelse med indtag af p-piller.  Over 60 % af de adspurgte kvinder, som har taget p-piller fortæller at de har haft fysiske og psykiske bivirkninger.

Selv husker jeg, da jeg som 18-årig valgte at prøve p-piller, at jeg i løbet af de 3 måneder jeg tog dem, blev mere og mere irritabel og hidsig, udover at min krop forandrede sig til at blive mere kompakt end sundt var. Efterfølgende begyndte jeg at sulte mig selv, og jeg må spørge mig selv, om p-pillerne kan have været medvirkende årsag hertil, fordi ethvert kunstigt præparat vi indtager ændrer vores kroppes helt naturligt skabte funktioner. 

I følge artiklen og undersøgelserne mistænkes p-piller for at kunne meføre såvel fysiske som psykiske ubalancer og symptomer. ( Depression, overvægt, kvalme, selvmordtanker, voldsomme humørsvingninger m.v. - og tidligere fandtes p-piller, som angiveligt kunne medføre kræft!!!)

Jeg var så bevidst om mig selv, at jeg sagde fra, og stoppede med at sluge skidtet efter kort tid, og jeg og min kæreste valgte en anden præventionsform indtil jeg, da jeg havde givet liv til to børn, valgte at blive steriliseret. Men heller ikke den form for prævention vil jeg anbefale andre, da ethvert operativt indgreb gør noget ved krop og psyke. 

 

Selv om jeg fremhæver kvinders biologi, som fantastisk, hviler der også et enormt ansvar på os for at udvikle såvel selvansvar som medansvar for hvad vi gør med vores kroppe. Det gælder jo os alle - uanset køn.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at såvel kvinders som mænds biologi er yderst følsom for påvirkninger og hvad vi bruger os selv til. 

Men der er stadig nogle åbenlyse ubalancer imellem kvinder og mænds "vigtighed" i samfundet, og om vi fokuserer på alles sikkerhed og udviklingsmuligheder eller vi "springer over hvor gærdet er lavest".

F.eks. udtalte en ansat i Kvinfo, ligeledes i et program på Dr.dk/tv og radio, at der er 47 % større risiko for at kvinder ikke overlever en bilulykke, fordi sikkerhedsseler angiveligt formes og testes på mænds kroppe, som gennemsnitligt er større og tungere end kvinders, og i det hele taget anderledes udformet. Så selerne passer simpelthen ikke til os kvinder - eller til børnene for den sags skyld !!!!!!!!

Jeg husker klart hvor ubehageligt det var at bruge sikkerhedssele da jeg var gravid, eller i det hele taget, at få placeret selen uden at den maser ens bryster ?

Der findes også undersøgelser som viser, at der ved udvikling af forskellige former for medikamenter ikke tages udganspunkt i kvinders kroppe og sind, hvilket kan medføre at vi som kvinder er mere udsatte for bivirkninger end mænd, og angiveligt slet ikke opnår den ønskede virkning.

Jeg har personligt oplevet, at blive LIVSTRUENDE SYG, af medikamenter jeg ikke tålte, og jeg har altid haft en intuitiv fornemmelse for om jeg kan tåle dette eller hint middel - hvorfor jeg undgår medikamenter i videst muligt omfang. DET SKAL ALTID VÆRE INDIVIDETS VALG - ALDRIG MAGTHAVERNES, OM VI VIL SLUGE PILLER ELLER IKKE !!!

Idag oplever jeg i nogle sammenhænge, at det næsten er "forbudt" at give udtryk for hvordan det er at VÆRE KVINDE. Men faktum er at flertallet af os der er født som biologisk hunkøn, som piger og kvinder, vedkender os at være dem vi er og gerne betegner os som kvinder og piger. 

For mig personligt har det at vedkende mig mit fødselskøn, været en 100 % naturlig udviklingsproces. Jeg valgt at lære mig selv at kende, og stå ved mig selv som individ, med det udgangspunkt jeg er givet biologisk, genetisk, fysiologisk og anatomisk - AF MINE FORÆLDRE. Jeg ER GLAD FOR AT VÆRE MIG. JEG ER GLAD FOR AT NETOP MIN KROP ER MIN. Også selvom jeg, særligt i mine unge år, nogen gange var ked af min krops form, men jeg er på det område meget faktuelt realistisk, og da jeg samtidig ikke er tilhænger af lægevidenskabens tryllerier med menneskers kroppe og sind, ville jeg aldrig nogensinde ønske mig og den del af mig, som jeg kalder kroppen, udsat for at blive skåret unødvendigt i. Ligesom jeg heller ikke nogensinde ville bruge hverken energi, tid eller penge på fillers og "skønhedsoperationer". Jeg synes det er en syg kultur, der er skabt af nogle mennesker, som jeg slet ikke er enig med, i hvad der er vigtigt og uvigtigt her i tilværelsen. Selvfølgelig kan jeg sagtens forstå hvis et menneske har et alvorligt funktionsforstyrrende handicap, og derfor vælger at tage imod et tilbud om en markant ændring. Men kvinder og mænd, som lader sig fylde med farlig kemi, angiveligt for at blive smukkere og se yngre ud, mener jeg oprigtigt talt, i stedet skulle koncentrere sig lidt om deres egen psyke og livsindstilling. På de indre planer, kan vi nemlig udvikle os i en grad, så "alt det lort" ikke styrer vores liv. Og intet er smukkere end et individ, som står ved sin naturlighed, og den krop vi hver især er født med. DET ER LIV.

Jeg har i mit liv, også gjort en kæmpe indsats på at forstå hvordan andre mennesker fungerer, og lærer noget hver eneste gang jeg er sammen med et andet individ - både om mig selv og vedkommende.

OM det er fordi jeg er født som pige - og nu er kvinde og denne sommer har rundet de 58 år, at jeg har et rimeligt stærkt fundament, trods stor følsomhed og sensitivitet, VED jeg ret beset ikke, eftersom jeg IKKE ER EN DRENG/MAND.

jeg mener dog at vi alle, i os selv, kan finde så meget af det køn, som vi ikke selv  har hovedvægten på, at vi er i stand til at udvikle en god forståelse for køn i det hele taget - ikke mindst ved at kommunikere ærligt og åbent med hinanden. Vi er jo alle - ind til videre - udviklet gennem både en kvindes og en mands krop. Og ligesom vi udvikler os til det individ vi hver i sær er, ved at spejle os i vores forældre, genkende os selv, og lære at elske dem der har givet os livsmuligheden, har vi også muligheden for at sortere noget af det fra, som vi finder uhensigtsmæssigt at tage med os. 

Alle bliver vi nødt til at lære at skelne mellem egne og andres bevæggrunde, for at kunne træffe de bedste valg for os selv - for at kunne definere hvem vi er lige nu og her.

Men desværre er der noget mange har overset i "kvindernes frigørelse, gennem særligt de seneste 100 år - nemlig, at vi ikke skal ligne og gøre som mænd. Vi skal ikke eftertragte at være som mænd og ikke acceptere de samme betingelser, for de er i sandhed ofte hverken sunde for mænd eller kvinder, og vi bliver nødt til at tage hensyn til vores kroppes udformning og funktioner, vores hormonelle systemer, men også vores inderste væsen - ellers fortrænger vi noget virkelig vigtigt og sundt i os, og hele verden vil stagnere.

Et trist eksempel er rygning, som mange  kvinder i 60erne tilsyneladende forbandt med en frihedsting, simpelthen fordi ingen - hverken kvinder eller mænd - var tilstrækkelig bevidste om tobaks skadelige virkninger. Idag ryger næsten lige så mange kvinder som mænd, selvom INGEN BØR RYGE!

Et andet eksempel er tvangsbehandling i psykiatrien. Der skulle "man" jo tro, at jo flere kvinder der uddannede sig indenfor det felt, jo større forståelse for menneskers bløde værdier, følsomhed og sensitivitet ville der komme. Men kvindelige psykiatere idag, er jo lige så fokuserede på tvangsforanstaltninger og brug af medikamenter, som deres mandlige kolleger. Måske de bare er forstokkede individer, som har valgt deres fag for at sikre sig en god indtægt, og selvom flere af dem har givet udtryk for at de finder "faget spændende", så har de slet givet sig tilstrækkelig tid til at undersøge deres eget sind, deres eget liv og identitet, FØR de har kastet sig ud i at påstå at andre mennesker er sindsyge eller psykisk syge - og ødelægge deres liv med farlige medikamenter, overgreb og magtudøvelse.

Jeg tror ikke på perfekhed, men på selverkendelse og kærlighed.

Jeg tror ikke på magtudøvelse, men gensidig respekt og vidensudveksling.

Jeg tror ikke blindt på videnskabens såkaldte beviser, men på min evne til gennem indre kommunikation og erfaringsudveksling med andre, at deltage i samfundsudviklingen til gavn for os alle.

Når et andet menneske fortæller os, at vi gør det ondt, skal vi saft suseme stoppe op og spørge os selv hvad det er vi gør, som vedkommende opfatter som værende noget som gør ondt !! - og vi skal ikke affinde os med at andre gør os ondt eller behandler os destruktivt.

Vi skal ikke bare fortsætte med at "gøre andre ondt" - ligesom vi heller ikke skal fortsætte med at leve vores eget liv, på en måde, som er uhensigtsmæssig for os selv. For gør vi det, stifter vi aldrig bekendtskab med vores egen iboende sande natur og identitet.

Og efter min mening er det noget af det allersmukkeste ved at leve - for ikke nok med, at jeg erkender alt der er at erkende i mig selv, men jeg kan også møde andre mennesker på en måde, så jeg ikke tromler dem. 

Ja, faktisk er jeg også selv blevet bedre til ikke at lade mig tromle ned af andre.

 

Hjerteligst Susanne - et kvindeligt individ.

 

 

 

 

Fødder og fodtøj - når små skridt fører til større skridt......

Noget af det jeg har beskæftiget mig meget med, er fødder, fodtøj og fodsundhed. Både mine egne og andres fødder.

Det er et emne, som kan få mange mennesker til at at gå i selvforsvar, som det ofte er tilfældet, når vi et sted i os godt selv ved (for vi har mærket det selv), at vi ikke gør det optimale, men har glemt eller fortrængt et problem, smerten, sårene, og at tæerne er blevet skæve. Vi har endnu ikke en naturlig leve-kultur for at fodtøj skal være individuelt tilpasset det enkelte individ, og understøtte vores naturlige behov for bevægelse, ud over selvfølgelig også at beskytte og varme vores fødder. Det er min oplevelse, at meget få mennesker, i virkeligheden vil høre om, lære om, og tillægger fødder, fodsundhed og velfungerende fodtøj særlig vigtig betydning.

Det vidner udbuddet af sundhedsskadeligt fodtøj i diverse skobutikker blandt andet om. For det bliver jo købt og brugt!.

Med mine personlige erfaringer omkring fødder og fodsundhed, undrer det mig ikke, at så mange mennesker hævder, at netop de ikke har problemer med hverken deres fødder eller det fodtøj de vælger at bruge. Jeg kan, med min erfarne iagttagelsesevne ofte se når andre mennesker ikke bevæger sig naturligt, forhindrer frie og utvungne bevægelser ( både stående, gående, løbende og dansende), ofte med flere fysiske ubalancer til følge, netop på grund af det fodtøj de benytter.

Selvom jeg i midttyverne uddannede mig til Zoneterapeut, fortsatte jeg selv med, i nogle år frem, at bruge fodtøj, som dybest set var for stramt, smalt og nogle gange med lidt for høje hæle. Jeg sad i flere år dagligt, og kunne med egne øjne kunne se hvad der skete med fødder, som i årtier var blevet mast ned i netop den slags fodtøj, uden af den grund af drage den konklusion, at jeg nok hellere selv måtte til at ændre livsvalg, hvis jeg selv ville fortsætte med at kunne bevæge mig så frit og naturligt som jeg gerne ville. Men vi mennesker er i virkeligheden ikke særligt hurtige til at forandre os, i det der kan gå lang tid fra en sansning eller tanke når vores bevidsthed til vi rent faktisk tager en beslutning om forandring og til at vi tager konsekvensen af vores beslutning og handler den ud på alle livets områder. Nok også derfor "opdragelse" og guiding/arbejdet som terapeut er så fyldt med dilemmaer. 

Så når jeg skriver om fødder og fodsundhed, er det blot med et stille håb om, at der dog trods alt er nogle af læserne, som når til den erkendelse, at det er vigtigt at beskæftige sig mere med egne fødder og valget af fodtøj.

Det vi træder mest på her i livet er vores egne fødder, men derfor behøver vi jo ikke også at gøre det i overført betydning.

Jeg er nu både mor, mormor og farmor, så jeg har, udover at se mine egne fødders udvikling, også set mine børns og børnebørns fødder forandres livet igennem. Og jeg må åbent erkende, at jeg slet ikke var bevidst nok om hvilket fodtøj mine egne børn gik i - eller slet og ret gav op, fordi udbuddet af fodtøj til børn, som ikke længere kan bruge småbørnssko, som f.eks. Bundgård sko, var ALT for ringe, i forhold til at understøtte et barns fødders form og den bevægelsesfrihed, som alle børn har behov for, men også fordi jeg ikke havde penge nok til altid at købe det bedste som fandtes til dem - og der var " tusinde" andre " ting" jeg som forælder OGSÅ skulle gøre bedst muligt. 

Det er et af dilemmaerne ved at blive ældre og mere erfaren, at yngre generationer tager over, men ikke nødvendigvis er indstillede på at bygge videre på mine livserfaringer, selvom jeg stiller mig til rådighed. Og selvom jeg oplever en større opmærksomhed på sundt fodtøj nu end tidligere, så kræver det personlige erkendelser, virkelig at ændre ens liv, og yngre mennesker har idag, nok endnu mere travlt end jeg og min generation havde da vi var småbørnsforældre.

Ikke engang Bundgård sko er efter min mening gode nok. De er for stive og låser barnets fødder fast og forhindrer fri bevægelse.

Selv gik jeg igang med at designe og sy mit eget fodtøj, for ca. 10 år siden, da jeg erkendte, at jeg havde mistet noget, som er meget essentielt for mig - nemlig muligheden for at bevæge mig frit og sikkert - også udendørs. Jeg havde ikke længere LYST til at bevæge mig - og det føltes trist og livsindskrænkende.

Desuden havde jeg pådraget mig en forstuvning eller et brud, af den ene storetå, fordi jeg boede alt for trangt og en dag hamrede tåen ind i et bordben. Tåen låste sig fast i leddet og det var forbundet med mange smerter, at bruge det fodtøj jeg ellers gik i.

At designe og sy mit eget fodtøj var en vigtig læreproces, som gjorde mig meget mere bevidst om hvilke behov jeg REELT har - ikke mindst for mine fødders vedkommende, men også for resten af kroppen.

INTET af det fodtøj jeg ejede - ikke engang mine sommersandaler - levede op til mine behov, så først begyndte jeg at ændre mit eksisterende fodtøj, og endte med at have designet og syet både sandaler, vandresko og vinterfodtøj. Dog måtte jeg tilsidst erkende, at heller ikke mit eget design var godt nok - fordi jeg ikke havde den nødvendige håndværksmæssige viden. Men INGEN tvivl om, at jeg havde fat i noget af det rigtige - i hvert fald noget meget bedre, end jeg til da, kendte til. 

Jeg besluttede at jeg ikke ville bruge dyrehud, at materialet skulle være så kropsvenligt og velfungerende som muligt - helst økologisk - men først og fremmest, at mit fodtøj skulle PASSE INDIVIDUELT TIL MINE FØDDER  OG MINE BEHOV. 

Idag går jeg året rundt i Fivefingers, som er uhyre lette, er syet med plads til hver enkelt tå. Fivefingers egner sig dog desværre ikke til en ordentlig omgang vinterregn eller decideret iskoldt vejr. Da de seneste par vintre ikke har været særligt kolde, har jeg kunnet klare mig med et par gummistøvler når det var for vådt til poteskoene, og er desuden gået på kompromis med min beslutning om ikke at bruge dyrehud, og bruger, når det er nødvendigt et par Duckfeet, som er det bedste fodtøj, jeg har kunnet finde, med plads nok til at jeg kan klare at gå nogle km., en rigtig frostkold eller våd vinterdag. De kan holde i mindst 10 år, og til den tid håber jeg at dygtige, sundhedsbevidste mennesker, har fundet på et andet materiale end ko-skind, til solidt vandtæt vinterfodtøj, som samtidig opfylder ovennævnte behov.

Jeg oplever af og til, at både små børn, teenagere, og voksne  peger, fniser eller ler åbenlyst af mine tå-formede sko, men jeg har vænnet mig til det - og finder det faktisk både morsomt og kontaktskabende.

I virkeligheden lægger de færreste mennesker mærke til andres fodtøj - eftersom mange ikke engang tager notits af hvordan deres egne fødder har det!

 

Kort vejledning til øget bevidsthed om føddernes behov, og fodtøj som understøtter naturlige bevægelser og fødders sunde udvikling:

Sandheden er, at vi i mange tilfælde, ikke behøver at slå os til tåls med at gå rundt på mishandlede fødder. Der er virkelig meget vi selv kan gøre for at skabe sundere fødder og dermed også generelt sundere kroppe og bevægelsesmønstre. Det er i hvertfald min personlige erfaring, men jeg er også dedikeret, ihærdig og stædig - og vil mig selv og andre det bedst mulige!!!

1. Tag selv hånd om dine fødder:

Lær dine fødders form og funktionsmåde at kende, ved at se på dem, mærke på dem, kærtegne - eller massere dem med en god økologisk creme eller olie. Tag jævnligt fodbad, klip dine tånegle, og undlad at bruge lak, da det med sit lag af kemi, forhindrer dine negles naturlige stofskifte med dine omgivelser. 

2. Mærk dine fødder:

Dine fødder er en levende del af dig selv, så væn dig til at MÆRKE DINE FØDDER. Klemmer dit fodtøj det mindste, så reager og søg efter andre og bedre muligheder, som tilgodeser dine reelle behov. lær eventuelt om føddernes fysiske opbygning. ( Knogler, muskler, sener,  blodforsyning og lymfesystemet) Men også f.eks. om fodzoneterapi, og ikke mindst bliv bevidst om hvordan du bevæger dig, og hvad der sker når du iklæder dine fødder dit vante fodtøj.

3. Sandheden er, at hvis vores fodtøj ikke passer til vores fødders naturlige behov degenerer de. Tæerne presses sammen og det betyder noget for hvor godt vi holder balancen når vi går, løber og bevæger os. Men også fodtøj med højere hæle end forfod, skaber en unaturlig og besværet gang, i forhold til hvordan fødderne og resten af kroppen er skabt til at fungere. Dette kan blandt mange andre symptomer medføre smerter i fødder og fodled, knæ og hofteled, ryggen, skuldrende og nakke og hoved. Simpelthen fordi hele vores balance forskubbes, og vi i mange tilfælde, vil forsøge at kompensere for ubehaget ved fodtøj som klemmer og ikke passer til vores anatomi og reelle behov.

4. Lav jævnligt udstrækningsøvelser for dine lægge -og lårmuskler, samt diverse styrkende og bevidstgørende fodøvelser, samt motion hvor du bevæger dig rundt på bare fødder.  

 

5. HUSK hvad SMART i virkeligheden betyder:

Forstået på den måde, at vi i århundreder har fået fortalt at vi og det vi iklæder os, skal være på en bestemt måde, for at vi bliver anset for værende "rigtige". Men SMART fodtøj skal være SMART, i forståelsen af at smart betyder noget som fremmer vores sundhed, naturlige behov, fremfor det"smart", som defineres af modeindustrien og fabrikanterne, som bare vil sælge mest muligt fodtøj, og ofte vildleder os med malende beskrivelser af netop deres produkter. Til trods for, at enhver med bare en smule kropsbevidsthed og sine sansers brug, kan se  - og ikke mindst mærke - at deres produktbeskrivelse IKKE LEVER OP TIL MENNESKERS fysiologiske behov, men kun til opfyldelsen af en drøm om " at se godt ud, se sexet ud og være accepteret". 

Vær i stedet ærlig overfor dig selv - og andre - og tag hver dag et skridt i en retning, hvor du foretager nogle livsvalg, som er mere i overensstemmelse med dine sande behov.

Mange vil hævde, at deres behov netop er at se smarte og sexede og moderne ud, for at opnå status, bestemte jobfunktioner o.s.v., men er det virkelig værd at forsøge at leve op til ældgamle og fortærskede normer, som "dikterer" kvinder at gå med 10 cm. høje hæle og sylespidse skosnuder, for at se sig selv, eller blive set som sexet, med ødelagte fødder, led og muskler til følge - og måske tilmed daglig hovedpine eller migræne ?

NEJ, er mit personlige svar - hvad er dit?

Vi skal lade være med frivilligt at maltraktere vores kroppe og ødelægge den livsglæde, som er forbundet med en naturlig velfungerende krop, som jo i sig selv er et fantastisk skaberværk, som vores forældre sammen har skabt til os!!! 

Det `sgu`kærlighed at værdsætte os selv og vores kroppes naturlighed - det er LIVSVIGTIGT.

( For ikke så længe siden var det mode - i Kina - at kvinders fødder skulle snøres ind, så de forblev bitte små - og forkrøblede, så de på ingen måde kunne bevæge sig naturligt og smertefrit. Det foregår sådan set stadig - også her i vesten -  blot ved at bruge fodtøj, som fordi det er alt for småt, forkrøbler fødderne - og både kvinder og mænd gør det!)

Jeg kan fortælle, at jeg personligt har opnået virkelig positive resultater gennem de seneste mange års ihærdige indsats.

Jeg har ikke perfekte fødder, som da jeg blev født, men mine fødder er velfungerende, bevægelige i alle led og bærer mig gennem livet uden smerter - og de problemer jeg tidligere i livet havde med min ene hofte, mine skuldre og nakke, har jeg ikke længere - undtaget når jeg enkelte dage føler mig nødsaget til at stoppe fødderne ned i et par gummistøvler, for ikke engang gummistøvler har jeg kunnet finde med tilstrækkelig bredde til at rumme min naturligt brede forfod - uden at tæerne mases og  bøjes ind mod hinanden!!!

Det betyder at jeg blot kan gå 100 m. før jeg begynder at få ondt i knæ og lænd - fordi hele min kropsholdning forskydes. Den  ubalance som opstår af dårligt fodtøj medfører desuden en ikke ubetydelig træthed - og enhver ved jo, at træthed tæger på livsenergien.

 

Jeg kommer gerne og holder et oplæg om fødder og fodsundhed, og med en opfordring til at de som kan det nødvendige håndværk, fremover arbejder mere i retning af at skabe og sælge fodtøj, som rent faktisk er godt for os mennesker - alt andet er spild af tid, energi og penge - hvis du spørger mig!

Lad os samarbejde.

❤Hjerteligst Susanne Holgaard Svendsen.❤

 

 

 

Susannes gymnastik og selvbehandling.

Foto: Susanne Holgaard Svendsen.

Denne sommer - på Ærø.

Det er forunderligt, som enkle øvelser og livsstilsændringer, kan være med til at skabe øget bevidsthed og balance, såvel fysisk som psykisk. Jeg har gentagne gange oplevet, at rygrulninger på fast underlag, og skånsomme mavemuskeløvelser, sætter gang i peristaltikken i tarmene, med forbedret fordøjelse til følge. Og desuden, sammen med udstrækningsøvelser for lår, lægge, lænd og mavemuskler, kan fjerne rygsmerter - bare for at nævne et par eksempler.

Jeg gennemgår ALTID først min erfarings-værktøjskasse, og ser om ikke det hjælper på et givent symptom, før jeg vælger at gå videre og søge hjælp og viden et andet sted.

Gentagne gange, har jeg, ved at massere forskellige punkter på overkroppen, opnået afspænding for en smertende skulder, eller mavesmerter og brystsmerter. Ofte skyldes smerter jo "bare" spændte muskler og fastlåste led. Massage/ berøring af hud, muskler og led, kan tilmed ofte frigøre traumer eller oplevelser, som har "låst sig fast" i kroppen, og forhindret  tanke -, føle, eller handlefrihed. Ikke mindst kan et fodbad og selv-massage af fødderne, skabe øget bevidsthed om måden, jeg bevæger mig gennem livet, og helt konkret medvirke til øget blodgennemstrøming, og dermed forbedrede kropslige funktioner, fysisk udrensning, og mental afspænding.

Disse er bare få eksempler, ud af virkelig mange, som jeg personligt har erfaring med hjælper mig, når jeg søger svar og løsninger på mange af de udfordringer jeg møder kropsligt, psykisk og eksistentielt.

Med en uddannelse, og mange års undervisningserfaring, indenfor bevægelse, afspænding og kropsbevidsthed, samt min baggrund som terapeut, har jeg en faglig viden, som i høj grad underbygger mine personlige erfaringer. 

Men krop og bevægelse, afspænding og udstrækning, kan naturligvis ikke gøre det alene. Det er min erfaring, at jo bedre basis - livsstilsvalg jeg dagligt foretager, jo hurtigere reagerer jeg også på den genoprettende selvbehandling jeg selv kan udføre. 

For mig betyder en sund basis - livsstil, indtag af, fortrinsvis økologiske og vegetarisk kost, bestående af fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager, rodfrugter og bønner, nødder og ost, og naturligvis passende mængde rent drikkevand.

Men mange andre ting har indflydelse på min sundhedstilstand. Ikke mindst, både at have kvalitetstid med "mine mennesker" og have tid til at arbejde med de ting, som er vigtige for mig, tid til eftertanke og selvindsigt, og at opholde mig udendørs i naturen - både alene og sammen med andre.

 

                           Undervisning på Ærø.

På Ærø, tilbyder jeg denne sommer - med udgangspunkt i den enkeltes invidividuelle behov - undervisning til enhver, som selv har et ønske om, at tage ansvar for egen sundhed og udvikling.

Undervisningen vil fortrinsvist foregå udendørs, når vejret gør det muligt.

På grund af risiko for smitte med Covid-19, vil vi holde afstand, bruge håndsprit, og undlade håndtryk og kram.

Du kan kontakte mig via mit website, for at aftale tid og sted. (Se under kontakt.)

Vi mødes og præsenterer os for hinanden, og du fortæller lidt mere om dine individuelle behov, og herunder eventuelle skader, symptommer og sygdomme, som vi skal tage hensyn til i undervisningen.

Du møder op i tøj, som understøtter frie bevægelser, afpasset temperaturen, og må være indstillet på at arbejde med/på bare fødder.

Du medbringer et vandtæt underlag, samt drikkevand.

Prisen er 250 kr. for 1 times individuel undervisning/samtale.

 

Vil du vide mere om mig og min baggrund, er du velkommen til at læse under "Lidt om mig", i menuen, eller kontakte mig personligt via "kontakt".

Jeg lægger stille ud på Ærø, men befinder du dig et andet sted, og føler behov for en samtale/undervisningstime - eller flere, da tag endelig kontakt. Måske vi kan finde ud af noget, for ikke alt - eller alle - er vand ved siden af Ærø❤. (selvom der på Ærø findes  et slogan, som siger at: "alt er vand ved siden af Ærø".😉)

 

Hjerteligste sommerhilsner.

Susanne Holgaard Svendsen.